At tage beslutninger i et forhold: 3 vigtige principper

Hvis du nogensinde har været nødt til at tage en beslutning (uanset hvor stor eller lille) med din partner, så ved du, at det ikke er let! Hvorfor er det dog sådan en kamp?

Når du lever det ægte ungkarleliv, er beslutningerne dine alene. De kræver kun din egen accept og har typisk kun minimal påvirkning på andre (eller det er i det mindste det, du gerne vil tænke!)

I den anden ende af spektret, når du finder dig i et forhold, kræver beslutninger, der træffes, accept af begge parter. I sidste ende har de beslutninger, du trækker, også betydning for din partner.

Beslutninger: Singler vs Par

Når to personer starter et forhold, falder antallet af beslutninger, de tager på egen hånd, drastisk, da de begynder at overlappe. Det er ikke nødvendigvis fordi, at alle beslutninger skal tages fælles, men relaterer sig mere til det faktum, at næsten alle individuelle beslutninger, du tager i et forhold, har betydning for den anden.

For at fremme et sundt miljø for forholdet, er hver partner nødt til at tage hans eller hendes partner med i betragtningen, når de foretager et valg.

I hvilken grad jeres beslutninger overlapper, er naturligvis efter eget skøn, og dette er forskelligt fra par til par.

Det grundlæggende er, at jo flere beslutninger et par kan dele sammen, eller i hvert fald kender hinandens mening omkring, jo bedre er tingene!

Alternativt er det, hvis en af parterne træffer et for stor mængde autonome beslutninger; så vil tingene på et tidspunkt begynde at falde fra hinanden. 

Et almindeligt problem med at træffe beslutninger

For mange mennesker er det “ideelle forhold” (i deres hoved) måske et, hvor to cirkler er adskilte og slet ikke overlapper.

Problemet er dog, at denne form for ideale ikke er kompatibelt i et fuldt engageret forhold.

Så, på trods af en stærk vilje til at få et forhold til at fungere og at finde måder at forbedre tingene på, kan en person måske ikke få sit ønske om ultimativ frihed opfyldt og vælger derfor at ende forholdet.

Hvordan beslutninger bygger broer og opbygger tillid

Heldigvis er dette ikke skæbnen for hvert eneste forhold! Der er også mange par, som jeg har mødt, som tidligere mest har truffet ensidige beslutninger, men som var i stand til at træde et skridt tilbage, revurdere, ændre deres opførsel og redde forholdet!

Jeg kan virkelig ikke understrege nok, hvor vigtig beslutningstagning i et forhold er for forholdets generelle sundhed. Hver eneste beslutning I, som et par, træffer sammen, bringer jer tættere på hinanden. Det gør forbindelsen stærkere og forøger mængden af tillid, som I har til hinanden. Det skaber en følelse af tryghed, at de altid sætter hinandens behov på samme niveau – hvis ikke over – som deres egne.

Når du begynder at operere med, at din partners behov også er dine egne behov, og du kan tage ansvar for, hvordan dine handlinger kan få dem til at føle, så har du nået et virkeligt udviklet og bæredygtigt niveau i dit forhold.

De tre vigtigste principper for fælles beslutningstagning

Så, før du kommer til det punkt, hvor du er villig til at tage alle beslutninger som et par, er der tre vigtige principper, du er nødt til at omfavne gennem processen, hvis du vil få succes. 

Det første er kommunikation. Det er vigtigt, at I forstår hinandens perspektiv. Hvordan ser din partner tingene? Forsøg at komme ind i deres hjerne; tal med dem; stil dem spørgsmål! Lad dem fortælle dig, hvad de ser, og hvad de mener, som er sandt. Fortæl dem, at du sætter pris på deres input, og det bidrager meget til den endelige beslutning og det endelige resultat.

Det andet er respekt. Når det kommer til, at din partner skal træffe signe egne beslutninger (med andre ord beslutninger, der ikke direkte relaterer sig til jeres forhold), skal du åbent og helhjertet respektere deres valg og deres dømmekraft, give dem friheden til at lykkes eller mislykkes. 

Og det tredje er troværdighed. Dette gælder for dig, der træffer dine egne personlige beslutninger – du er nødt til konsekvent at vise din partner, at du på egen hånd kan træffe gode beslutninger.

Så længe du holder dig til disse tre idealer, er der ingen tvivl om, at dit forhold vil blomstre og blive stærkere!

De personlige beslutninger, som vi træffer, bestemmer hvor vi befinder os i dette liv. Ofte er disse beslutninger forskellen mellem succes og fiasko. Det følger heraf, at beslutningstagning er ligeså vigtigt for at bestemme, hvor vores forhold ender henne. 

Det er uundgåeligt, at vi kommer til at gennemgå svære tider med vores partner, og når det sker, opfordrer jeg dig til at huske dette simple mantra:

Jeg respekterer dine beslutninger, mine beslutninger er troværdige, og jeg kommunikerer gennem vores beslutninger.

Succes vil naturligt følge heraf.

RELATEREDE ARTIKLER